I 1968 inviterede man i Brande en række danske (og internationale) kunstnere til byen. Der var flere mål med projektet – men bl.a. ønskede man at positionere Brande som kulturby.
I dag er mange danske byer prydet med fantastiske gavlmalerier og street art – og tendensen lader ikke til at stoppe foreløbig. I de kommunale budgetter afsættes årligt millioner til etablering af nye og renovering af eksisterende gavlmalerier.
Online kort over gavlmalerier
De danske gavlmalerier er en del af en street art-tradition – men oftest under “ordnede” forhold. I modsætningen til den klassiske graffiti er kommer værkerne oftest til verden gennem et formelt samarbejde mellem kommune, sponsorer, kunstbureauer og ikke mindst kunstnerne.
Budgettet er aftalt, placeringen er godkendt, og rammerne er i det hele taget på plads. Heldigvis er den kreative frihed i selve gavlmaleriets motiv stort set altid bevaret.
Et nyt online kort over gavlmalerier – UturnArt.com – har nu set dagens lys. Gavlmalerierne er ikke automatisk at finde på fx Google Maps, idet de ikke har samme natur / konstellation som fx virksomheder, organisationer og formelle seværdigheder. Så behovet for digital mapping er stigende – i takt med interessen for gavlmalerierne.
På kortet kan du bl.a. finde gavlmalerier i Brande og gavlmalerier i Horsens.
På kortet over de mange gavlmalerier kan du bl.a. se din egen placering og hurtigt få rutevejledning til malerierne.
Kortet styres administrativt via et custom WordPress-plugin, der for administratoren gør det muligt at oprette kunst-lokationer med geo-data, billeder, beskrivelser, mm.